Min kæreste vil slå op

Baggrundsviden: Min nu eks sagde for et par uger siden at han gerne ville slå op. Vi har været sammen i 9 år og vi har sammen et barn på snart 2 år. Situationen er lige nu at vi stadig bor sammen, da det er ham der ejer lejligheden vi bor i og jeg ikke umiddelbart kan finde noget nyt lige nu. (Jeg leder)

Jeg er fuldstændig knust. Jeg troede vi havde et godt parforhold og en dejlig lille familie, selvfølgelig med små skænderier men ikke noget jeg syntes var for voldsomt. Han er en god far og jeg elsker ham. Så for mig giver det ingen mening hvorfor forholdet skal slutte. Men det kræver selvfølgelig kun 1 at tage den beslutning. Det eneste han kan sige når jeg spørg ham hvorfor er "det er bare ikke det her jeg vil mere" han siger han stadig holder af/elsker mig og jeg kan bare ikke se logikken. Samtidig syntes jeg på en eller anden måde at han burde havde en bedre forklaring også nu hvor vi har et barn på kun lige under 2. Jeg er sur, frustreret og ked af det, på både hendes og mine vegne.

Det hårdeste ved den her situation er at vi stadig bor sammen, vi snakker sammen, griner sammen, tager på ture med vores datter, spiser aftensmad sammen som en familie osv. Alt er som det plejer bare på nær intimiteten. Men det er nok også fordi jeg klart sagde fra efter en episode hvor, vi 1 uge efter han havde "slået op" endte med at havde sex. (Jeg troede det betød noget og at han måske havde indset at vi ikke skulle gå fra hinanden) hvorefter han dagen efter siger at det ikke ændrer noget og at han troede jeg godt kunne håndtere sex uden forpligtelser, og ikke ville tro det betød noget. Her sagde jeg at så længe han var sikker på vi skulle være slut, skulle han ikke rører mig.

Jeg ved ikke helt præcist hvad jeg vil havde svar på, tror måske bare jeg havde brug for luft i forhold til at jeg står i en psykisk hård situation. Jeg elsker ham stadig og ville bare ønske han ville sige at han havde fortrudt og at vi kunne fortsætte som om ingenting var hændt. Men på den anden side ville jeg også ønske jeg bare kunne flytte fra ham allerede imorgen, så jeg ikke skal gå op og ned af ham, uden at kunne kysse og kramme ham. Samt er jeg bange for hvor meget bruddet kommer til at skade vores datter. Drømte aldrig at hun skulle blive skilsmisse barn og slet ikke så tidligt.

Andre der har brudt fra et parforhold med små børn? Hvordan er det gået med børnene? Hvad skal jeg tænke på. Nogle gode råd i kan give med på vejen.

//en fortvivlet mor der er knust